Ester & Erik

09/05/21

Ester & Erik

Kærlighed til lys, håndværk og kvalitet gennem generationer

ester & erik er en familieejet virksomhed, som siden 1987 har lavet lyshåndværk i særklasse. Lige siden har logoet med hjertet i midten være ester & eriks varemærke – et ikon over ægteparrets kærlighed til hinanden, men ikke mindst til lyset, håndværket og kvaliteten bag deres vision. En vision om at skabe varme, glæde og liv med de lys, som de selv har opfundet, fremstillet og udviklet i to generationer. Erik er gået på pension, men Ester der i dag, er mere end 70 år gammel, hjælper stadig i firmaet med de smukke hånddyppet lys. Sønnen Søren overtog firmaet i 2001 og har formået at bibeholde det gode håndværk og kvalitet.

Hvert eneste lys fra ester & erik er et lille stykke gedigent håndværk. Et naturprodukt, som er smukt at se på, lavet med omhu og fremstillet af den reneste voks på markedet – og intet andet.

I mere end 30 år har de brugt de samme gode råvarer for at skabe et elegant lys af allerbedste kvalitet, der er 100 pct. naturligt og hele tiden testes for at sikre, at lyset brænder mest optimalt – til gavn for både mennesker og miljø.

Udvalget er stort, da ester & eriks farvekort indeholder mere end 85 farver, lysene fås i matte eller med lak og der udover fås de også i forskellige tykkelser og højder.

 

Det er både de flotteste lys, men også de bedste!

 

 

 

Rustik by Tved · CVR 41684860